Militærnægter

Hvis militærtjeneste og tjeneste i beredskabsstyrelsen er uforenelig med din samvittighed eller overbevisning, kan du søge om militærnægtertjeneste. Ansøgningen skal senest være sendt til militærnægteradministrationen inden 8 uger, efter du har modtaget din indkaldelsesordre.

Men selvom du er begyndt at aftjene din værnepligt, kan du stadig få lov til at aftjene resten af din tjeneste som militærnægter, også selv om du har meldt dig frivilligt! Det er dog kun, hvis du har samvittighedsproblemer med at være soldat. Det vil sige, at du ikke bliver overført til militærnægtertjeneste, hvis det er fordi, du bare er doven, eller at det ikke passer dig at være væk hjemmefra.

Der findes ingen facitliste til, hvordan man skriver en ansøgning, som militærnægteradministrationen vil godkende. Militærnægteradministrationen tager stilling i hver enkelt sag, og derfor er det vigtigt, at du forklarer præcis, hvorfor du har fået samvittighedsproblemer ved at være i Forsvaret.

For mere information kan du kontakte militærnægteradministrationen (MNF) via www.militaernaegter.dk eller på telefonnummer 58 52 68 80 eller socialrådgiveren på dit tjenestested.