Værnepligtige får dagligt udbetalt 249,- skattefri kostpenge – også i weekenderne. På kasernen drives cafeterierne af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES). Kantinerne tilbyder hjemmebagt bagværk, primært økologiske fødevarer og en varieret kost, der stemmer overens med den fysisk aktive hverdag, som de værnepligtige har.
Kantine
Landstalsmanden deltager i lokale kantineudvalgsmøder. Hvis der er utilfredshed med de lokale kantineforhold, skal det løftes på disse møder. Man er også altid velkommen til at opsøge den lokale kantinechef med feedback eller madønsker. Kantinecheferne har stor valgfrihed i forhold til menu, og imødekommer de fleste ønsker.
Læs Forsvarets bestemmelse om Forsvarets kantinedrift her.
Feltkost
På feltøvelser får værnepligtige udleveret feltrationer. Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har ansvar for feltrationerne. Alle feltrationer pakkes på feltkostpakkeriet i Varde, og de kan pakkes individuelt for at tilgodese særlige behov. De fleste allergier og etiske kosthensyn kan tilgodeses, hvis man kontakter afdelingen for feltrationer i god tid før øvelsen. Som værnepligtig skal man melde sin allergi/kosthensyn til NK deling eller forsyningsbefalingsmanden. Denne skal derefter bestille en særligt tilpasset feltration, ved at skrive til FMI-LA-SLS12@mil.dk.
Hvis du får af vide af dit tjenestested, at de ikke kan tilgodese dit kosthensyn/allergi, skal du kontakte Værnepligtsrådet.
Læs Forsvarets bestemmelse for forvaltning af feltforplejning her.
Væske
Som værnepligtig kan man godt sommetider at få udleveret små mængder mad på feltøvelser, for at opleve hvordan det føles, at blive presset på sult. Det er dog ikke meningen, at værnepligtige skal presses på tørst. Man skal have adgang til at få drukket nok væske. Præcis hvor meget væske afhænger af vejret og fysisk aktivitet. Hvis I oplever at I ikke har adgang til tilstrækkelig væske under øvelser, skal I løfte problemstillingen lokalt gennem talsmandsordningen.
Læs Forsvarets vejledning i opretholdelse af væskebalance her.