Om os

Andrea Mørup Mikaelsen

  • Oprindelig tjenestested: Jydske Dragonregiment, Holstebro, hold FEB 26
  • Alder: 21 år
  • Yndlings materiel genstand: Feltspade. Genial at grave med, skarpere end man tror, og den lille kniv indeni er perfekt, hvis man skal skære nogle grene med blade af til sløring af dit skyttehul.
  • Felt-tip: Ikke brug en shewee. Lav altid skovskidderen når du skal tisse som kvinde. Jeg brugte shewee’n på felt 1, og endte med at få tis i hele buksen inden aftenens patruljeopklaring.

Daniel Brix

  • Oprindelig tjenestested: Den Kongelige Livgarde, hold APR 25
  • Alder: 23 år
  • Yndlings materiel genstand: Plastik sække. Hav to ekstra med. En til beskidt tøj og en til fødderne når man skal sove. Ens bukser bliver tit mudret i bunden, og så slipper man for at ens sovepose bliver våd og beskidt indvendigt. + man kan sove med støvler på hvis nødvendigt.
  • Felt-tip: Skråt sovepose posen og kom en plastik pose ned i nederste rum af rygsækken i stedet. Det vil spare dig en masse tid, og gøre alarm opryd lidt mere overskuelig.

Ruth Celestine Nanyonjo

  • Oprindelig tjenestested: Føringsstøtteregimentet, Fredericia, hold FEB 26
  • Alder: 21 år
  • Yndlings materiel genstand: Kniv, folde. Et redskab der har mange funktioner. Den kan bl.a. bruges til alt lige fra at skære bark til brænde, eller snitte pløkker i felten, til at skrue på dit våbensigte på garnisonen. Sørg altid for at have den på manden.
  • Felt-tip: Smid aldrig noget fra din feltration ud! Hvis du får noget du ikke kan lide eller tåle, så byt det med en kammerat der sikkert også har fået noget som de ikke vil have. Tilmed så ved du aldrig hvad du er villig til at spise når du er kold, våd, og sulten ude i felten.

Hugo Schrøder

  • Oprindelig tjenestested: Bornholms Regimentet, Rønne, hold FEB 26
  • Alder: 20 år
  • Yndlings materiel genstand: Barduner. Med lidt kreativitet og fingersnilde kan disse gudeskabte elastiske snore med kroge bruges til alt fra at skjule en kæmpe kampstilling til at få dine grejer tørre over en sø eller vandløb. Pas godt på dem! (De forsvinder let i felten).
  • Felt-tip: Lær at holde varmen, før det bliver koldt, og lær at holde stumperne tørre, inden det regner. Der er intet værre end en gennemblødt notesbog eller en iskold fodende.